Fladbrød med kofta og agurke-tomat-salat
27. november 2019
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Fladbrød med fyld er en lækker spise. De indiske krydrede kødboller, kofta, kommer til deres ret, når de serveres sammen med den kolde agurke-tomat-salat i det lækre fladbrød.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør det hakkede kød sammen med knust hvidløg, spidskommen, stødt koriander, frisk koriander, paprika, salt og peber.
Form farsen til 6 ovale kødboller, og steg dem i olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side, til de er flot gyldne og gennemstegte.
Skyl agurken, og skær den i tynde skiver. Læg agurkeskiverne i en sigte, og drys med 1 tsk. salt.
Skyl tomaterne, og skær dem i små tern. Pil og hak rødløget.
Skyl saltet af agurkeskiverne, og dup dem tørre. Vend dem sammen med tomater, rødløg og plukket koriander, og smag til med salt og peber.
Smør fladbrød eller wraps med hummus, og læg kofta og agurke-tomat-salat på.
Tip!
Du kan også komme andet grønt i dine fladbrød. Har du fx en rest kål i køleskabet, kan du snitte den fint og bruge den som ekstra fyld sammen med agurke-tomat-salaten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Hjemmelavede fladbrød