Fiskeboller i karry med porrer og æblesalat

4. februar 2019 af .

Foto: Line Falck

Hvem siger, at boller i karry ikke kan være lavet af fisk? Hak din egen fars, form den til runde fiskeboller, og lad dem simre i en fyldig karrysauce.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løget fint, og steg det i smør i en gryde, til det er klart. Drys med karry og mel, og lad det stege i 1 minut under omrøring. Pisk mælken i lidt ad gangen med et piskeris. Lad saucen koge i 15 minutter. Blend den direkte i gryden med en stavblender, og smag til med salt.
Kog risene efter anvisningen på emballagen.
Skær torskefileten i små tern. Blend fisk, salt, æg og majsstivelse sammen i en minihakker eller blender. Justér konsistensen med mælk, til farsen er sammenhængende, men ikke for tynd. Måske skal du ikke bruge al mælken.
Form farsen til små runde boller, og læg dem i en stor pande. Rens porrer, skær dem i skiver, og drys dem over fiskebollerne. Hæld karrysaucen over. Lad fiskebollerne simre under låg i ca. 10 minutter ved svag varme.
Skyl og halvér æblerne, og fjern kernehuset. Skær æblerne i smalle både. Rør olie, eddike og klippet karse sammen i en skål. Vend æbler og dressing sammen, og smag til med salt og peber.
Servér fiskebollerne direkte fra panden med kogte ris, æblesalat og citron skåret i både.

Tip!

Du kan bruge sejfilet til fiskefarsen i stedet for torsk. Det er en del billigere.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar