Fedtebrød med glasur

1. juni 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Fedtebrød er en af julens helt store favoritter, og navnet yder slet ikke disse dejlige småkager retfærdighed. Kagerne smager helt og aldeles fremragende!

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200°, og beklæd en bageplade med bagepapir. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
Bland vaniljekorn, hvedemel, kokosmel, sukker og hjortetaksalt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melblandingen med fingrene.
Ælt dejen sammen, til den er glat og ensartet. Dejen vil først være tør og falde fra hinanden, men vær tålmodig, og bliv ved med at ælte, til dejen er sammenhængende.
Del dejen i 3 lige store stykker, og tryk hver af dem ud til et rektangel på 30 x 8 cm. Form dem lidt med hænderne, så de får lige kanter.
Fordel stængerne på bagepladen med lidt afstand imellem. Bag dem let gyldne i ovnen i ca. 10 minutter.
Rør flormelis og rom sammen, og tilsæt lidt kogende vand, hvis glasuren er for tyk. Smør glasuren ud på midten af kagestængerne i en bred stribe, lige når de kommer ud af ovnen.
Drys med frysetørrede hindbær og evt. guldstøv, inden glasuren størkner. Skær herefter straks stængerne ud i 2 cm brede snitter med en skarp kniv.
Afkøl fedtebrødene på en rist, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse med bagepapir mellem lagene.

Tip!

Er der kokosmel i små-kagedejen? Så skal kagerne opbevares i en dåse for sig selv. Blandet med andre typer småkager bliver de hurtigt bløde

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar