Fastelavnsboller med appelsin og chokolade
24. februar 2022
af
Linn Grubbström.
Foto: Columbus Leth
Der bliver ballade, hvis der ikke er klassiske fastelavnsboller på kagebordet, når kalenderen viser februar. Fyld bollerne med appelsinskal, mørk chokolade og marcipan, så venter der en velsmagende overraskelse, når du tager den første bid.
Bemærk
Hævetid: 2 timer i alt.
Ingredienser
Sådan gør du
Varm mælken i en gryde til 37°. Smuldr gæren i en skål, og rør den ud i mælken. Tilsæt mel, salt, kardemomme, sukker og æg, og ælt dejen godt sammen.
Skær smørret i skiver, og arbejd det ind i dejen. Ælt dejen godt igennem, og tilsæt mere mel, hvis den klistrer. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
Riv marcipanen på den grove side af et rivejern, og hak chokoladen. Bland marcipan, chokolade, smør og sukker i en skål med en gaffel.<br />
Skyl appelsinerne, og riv skallen fint. Rør skallen i remoncen.
Ælt dejen, og rul den ud til en stor firkant. Skær den ud i det antal boller, du ønsker. Du kan også dele dejen i mindre dele og rulle hver del ud til en firkant. Fordel lidt remonce på hver.
Fold dejen ind over fyldet, og tryk godt til – se, hvordan du lukker dem tæt i videoen nedenfor. Læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne hæve tildækket i 1 time. Pensl dem med sammenpisket æg. Tænd ovnen på 225°. Bag bollerne i 8-10 minutter. Lad bollerne køle af på en bagerist.
Rør flormelis og friskpresset appelsinsaft sammen i en skål til en tyk glasur. Hak nødderne. Pynt fastelavnsbollerne med glasur og nødder.
Tip!
Vil du variere fastelavnsbollerne, kan du erstatte appelsinskallen i remoncen med citronskal eller limeskal. Erstatter du også appelsinjuicen i glasuren med friskpresset citronsaft eller limesaft, bliver smagen endnu mere intens.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk