Fastelavnsboller med æblekompot og saltkaramel
24. februar 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Lene Samsø
Disse fastelavnsboller er så lækre, at man næsten ikke tror på, at de er hjemmelavede. Du kan sagtens lave æblekompot, saltkaramel og krokant 1-2 dage i forvejen, så du ikke står med det hele på en gang.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog vand og sukker op i en tykbundet gryde, til sukkeret er smeltet. Skru ned for varmen, og lad sukkerlagen simre i 40-45 minutter uden at røre i den, indtil den er gylden brun.
Tag gryden af varmen, og rør forsigtigt fløde i. Tilsæt herefter smør og salt, og hæld saltkaramellen i et glas. Sæt glasset på køl indtil brug. Den holder sig i mindst 14 dage.
Kog vand, æbletern, sukker og kardemomme op i en gryde, og lad det simre under låg i ca. 10 minutter, til æblerne er helt møre. Sæt æblekompotten på køl indtil brug. Den kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.
Tænd ovnen på 200°. Smelt langsomt sukkeret i en gryde, til det er gyldent. Pas på, det ikke brænder på. Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 5 minutter, til de er gyldne. Gnid skallerne af i et rent viskestykke.
Vend hasselnødderne i det gyldne sukker, og hæld sukkermassen ud på et stykke bagepapir. Lad sukkeret størkne, og knus krokanten groft. Brug evt. en morter eller foodprocessor.
Rør mælk, æg, sukker, gær og salt sammen i en skål. Sigt mel i blandingen – det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Saml dejen, til den er jævn og glat. Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den har en tykkelse på ½ cm.
Skær det kolde smør i tynde skiver, og fordel dem på ⅔ af dejen. Fold dejstykket uden smør ⅓ ind over midten, og rul dejen ud, til den er ½ cm tyk. Fold herefter den sidste ⅓ ind over dejen, så der er 3 lag dej oven på hinanden, og rul dejen ud til en firkant på ca. 20 x 50 cm. Lad dejen hvile i køleskabet i mindst 20 minutter.
Tænd ovnen på 250° varmluft. Riv marcipanen groft, og pisk den sammen med blødt smør og sukker i en skål med en elpisker. Skær dejen i 12 lige store firkanter, og fordel remoncen oven på firkanterne.
Fold firkanternes ender ind over remoncen (sørg for, at de er godt lukkede),og vend dem om, så lukningen vender nedad. Rul dem forsigtigt sammen, så de er runde, og pensl bollerne med æg pisket med lidt koldt vand. Bag bollerne i ovnen i ca. 8-10 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle helt, inden du fylder dem.
Pisk fløden til blødt skum, og fyld flødeskummet i en sprøjtepose. Flæk bollerne. Fordel æblekompot på underbollerne, sprøjt med flødeskum, og dryp med saltkaramel. Top med lidt krokant, og saml bollerne.
Hak chokoladen groft, og smelt den i en skål over vandbad. Dryp den smeltede chokolade på toppen af bollerne, og drys med lidt ekstra krokant. Servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk