Farserede porrer og rosenkålssalat med sennepsdressing

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

Farserede porrer er en gammel husmandsret, der er for god til at gå i glemmebogen og lækker nok til at servere som gæstemad.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør kødet sejt med saltet. Rør ægget i farsen, og rør derefter mel og peber i. Rør mælk i, til farsen er blød uden at være for løs. Lad farsen hvile, mens porrerne gøres klar. Rens porrerne grundigt. Skær dem ud i stykker i ca. 8 cm’s længde.
Kog porrestykkerne i letsaltet vand, til de er møre, men stadig har lidt bid. Prik i dem med en spids kniv – kniven skal kunne slippe selv, så er de færdige. Lad porrerne dryppe godt af på et rent viskestykke.
Drys lidt rasp på et lille stykke bagepapir. Del farsen i portioner, og smør 1 portion af farsen ud på raspen i et jævnt lag. Læg et stykke porre på midten.
Saml farsen om porren ved at folde papiret med farsen op omkring den. Tryk farsen lidt sammen i enderne og i samlingerne, så porren skjules helt. Hæld rasp på en tallerken, og vend den farserede porre i raspen. Farser alle stykker porre på denne måde.
Steg porrerne i smør på en pande ved middelhøj varme, til de er gennemstegte indeni og gyldne og sprøde udenpå. Hold øje med dem, og vend dem om løbende, så de bliver flot og jævnt stegt på alle sider.
Pil de yderste, grove blade af rosenkålene, og kasser dem. Fortsæt med at pille bladene af kålene, og læg dem i en skål. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde strimler med en skrællekniv eller ostehøvl.
Pisk sennep, eddike og olie sammen, og vend rosenkålblade og gulerodsstrimler grundigt sammen med dressingen. Smag til med salt og peber, og drys med klippet purløg. Server rosenkålsalaten som tilbehør til de farserede porrer og med kogte kartofler til.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar