Farserede porrer med bagte gulerødder

1. juni 2018 af .

Foto: Line Falck

Farserede porrer er smagsgod mormormad med et strejf af nostalgi.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør kødet sammen med salt og peber. Pil og riv løget, og rør det i. Tilsæt æg, mælk og mel, og rør farsen godt sammen. Tilsæt evt. en smule mere mel, hvis farsen virker for fugtig.
Bring en gryde med letsaltet vand i kog. Rens porrerne, og skær hver porre i 3 aflange stykker. Læg porrestykkerne i det kogende vand i 4-5 minutter, til de er let møre, men ikke udkogte. Lad dem dryppe af i en sigte, og tør dem forsigtigt i et rent viskestykke.
Del farsen, og form hver portion fars til en rulle omkring et stykke porre. Vend rullen i rasp. Steg de farserede porrer i smør og olie på en pande. Vend dem undervejs, så de bliver jævnt stegt på alle sider.
Smelt smørret i en lille gryde, og lad det lige så stille blive brunt. Tag gryden af varmen, og lad smørret bundfælde, imens gulerødderne tilberedes.
Tænd ovnen på 200°. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Vend dem med olie, og krydr med salt og peber. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid.
Rist hasselnødderne i 5 minutter på en tør pande, til de brune hinder løsner sig. Nulr hinderne af nødderne, og hak nødderne groft.
Skræl kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
Anret de bagte gulerødder på et fad. Tag det klare brunede smør, som ligger øverst i gryden, op med en ske, og dryp det ud over gulerødderne. Drys med hasselnødder og finthakket persille, og krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til de farserede porrer sammen med de kogte kartofler.

Tip!

Du kan bage andre rodfrugter end gulerødder, fx pastinakker, persillerødder, knoldselleri eller skorzonerrødder – eller en skøn blanding.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar