Farsbrød med baconflet og kartoffelmuffins
10. maj 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Har du god tid, så flet baconskiverne for en ekstra smuk servering. Er tiden knap, lægger du bare baconskiverne oven på farsbrødet.
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld kødet i en røreskål, og rør det sammen med timian, 1½ tsk. salt og lidt friskkværnet peber. Pil løget, skræl guleroden, og riv begge dele på et rivejern. Rør løg, gulerod, æg, rasp og mælk i farsen, til den er lind, men stadig sammenhængende. Lad farsen hvile, mens du fletter baconen.
Læg 2 skiver bacon på tværs af hinanden på et stykke bagepapir, så de danner et hjørne. Byg videre med ét stykke bacon ad gangen skiftevis vandret og lodret, som du fletter henholdsvis over og under de øvrige stykker. Fortsæt, til du har brugt al baconen og har lavet en aflang flettet firkant.
Tænd ovnen på 190° varmluft. Fordel farsen i en bred stribe på midten af baconen, og fold siderne ind over, så farsen bliver pakket ind. Vend farsbrødet om, så det ligger med samlingen nedad, og læg det over i et ovnfad med bagepapir i bunden. Bag farsbrødet i ovnen i 1 time, til det er gennembagt, og baconen er sprød.
Skræl kartoflerne, pil løget, og riv begge dele groft. Rør æg, fløde og mozzarella sammen i en skål, og krydr med timian, salt og peber. Vend revne kartofler og løg i æggemassen. Smør muffinformen med lidt olie, og fordel kartoffelblandingen i hullerne.
Bag muffinsene i ovnen i ca. 40 minutter (samtidig med farsbrødet),til de er gyldne og lækre. Dæk dem evt. med alufolie undervejs, hvis de bliver for mørke på toppen.
Skær spidskålen i 4 store både. Skyl og afdryp dem. Steg spidskålsbådene i smør i en dyb pande ved middel varme i ca. 10 minutter i alt. Vend dem undervejs, så de bliver let gyldne på alle sider. Krydr med salt og peber.
Skær farsbrødet i skiver, og servér med kartoffelmuffins og spidskål. Drys med frisk timian.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på forloren hare