Falafel med urtedressing

Falafler kan spises på mange forskellige måder. Fx i en middelhavssalat eller som tilbehør i pitabrød toppet med en god dressing. Du kan også nyde dem, som de er med en cremet hummus og fladbrød.

Falafel med urtedressing
0-30 min.

(8)

December 26, 2021 af Timm VladimirFoto: Columbus Leth
Bemærk:Udblødningstid, kikærter: Natten over. Hviletid: 1 time.

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Gode tips til opskriften på falafler

De sprøde kikærtekugler er en god erstatning for kød, hvis du gerne vil spise mere vegetarisk. Falafler mætter dejligt, og de kan serveres med pitabrød, i en wrap, som fyld i salat eller som en lækker snack på tapasbordet. 

Falafler kommer fra det mellemøstlige køkken og består af en krydret kikærtemos, der trilles til kugler og friteres. Traditionelt serveres falafler i pitabrød eller fladbrød med grønt og dressing, som udgør et mættende måltid fuld af smag. Pitabrød er en familiefavorit i mange hjem, og vil du pifte fylde lidt op, er pitabrød med falafel en skøn variation. Få inspiration her. 

Kan man lave falafler i ovn?

Traditionelt skal falafler frituresteges, men ønsker du en mere fedtfattig variant, kan du stege dem på panden eller endda bage dem i ovnen.

Steger du falaflerne på panden, bliver de lidt fladere, men de smager stadig skønt og får en sprød skorpe.

Du kan også sagtens lave falafler i ovnen, hvis det skal være rigtig nemt. I så fald pensler du blot falafelkuglerne med lidt olie og bager dem i ovnen. Du kan eventuelt vende dem undervejs, så falaflerne kan blive gyldne og sprøde hele vejen rundt. Få en nem og lækker opskrift her.

Falafler af tørrede kikærter eller kikærter på dåse?

Hjemmelavede falafler får den bedste konsistens, hvis du bruger tørrede kikærter, men du kan også bruge kikærter fra dåse – så skal du blot tilsætte lidt mere mel, da de indeholder mere væske.

Du kan dog spare en del tid ved at bruge kikærter fra dåse, da de ikke skal trække inden. Så hvis du skal lave en hurtig omgang falafler, kan du sagtens snuppe en dåse med udblødte kikærter og stadig få en lækker falafelfars.

Tilbehør til falafler – Hvad spiser man til?

Man spiser ofte pitabrød med falafel, men du kan bruge de lækre vegetariske kugler til alverdens retter. Netop fordi falafler er vegetariske og er rige på protein fra blandt andet kikærter, bruges de ofte som erstatning for kød. Du kan f.eks. bruge falafler som vegetarisk alternativ til bøffen i en burger med tahindressing eller til en vegetarisk pizza med hummus.

Falafler er også fantastiske, hvis du vil servere en mættende salat til aftensmaden. De smagfulde falafler giver god fylde og masser af smag og konsistens til salatens grøntsager. Det er perfekt, hvis du synes en almindelig salat bliver lidt kedelig og ensartet. Prøv f.eks. at lave en falafel-bowl med avocado og rødløg. Få opskriften her.

En god dressing er også altid godt tilbehør til de sprøde falafler. Uanset om du spiser dem som snack og dypper direkte i eller om dressingen blandes i en salat med falafel, sætter en god dyppelse prikken over i’et, når du skal servere falafler.

Man vil ofte servere falafler med tahin- eller hvidløgsdressing, men du kan også prøve blande krydderurter og yoghurt og servere som en lækker dressing til falafel. Vil du gå all in på kikærterne, kan du spise falafler med hummus!

Variationer af falafler og andre vegetariske grøntsagsfrikadeller

Den klassiske falafel krydres med løg, hvidløg og persille, men du kan nemt variere smagen i falaflerne ved at tilsætte andre ingredienser. Kikærter smager nemlig ikke af ret meget i sig selv, så du kan give falafelfarsen smag af lige, hvad du ønsker. Prøv f.eks. falafler med soltørrede tomater og basilikum. Se opskriften her.

Du kan også lave falafler af andre bønnetyper end kikærter. Du kan f.eks. lave edamame-falafler som i opskriften her.

Vil du gerne spise mindre kød og mere grønt, er falaflen langt fra det eneste vegetariske alternativ til kød, bøffer og frikadeller. Der findes utallige opskrifter på grøntsagsfrikadeller såsom blomkålsbøffer, quinoa-frikadeller og grønne broccoli-oste-frikadeller.


Powered by Froala Editor

Måske du også kan li'