Falafel med fladbrød og grønt tilbehør
6. april 2021
af
Linn Grubbström.
Foto: Peter Kam
Du behøver ikke at være stamkunde hos din lokale falafelbiks for at kunne spise falafler jævnligt. Det er nemlig muligt at lave falafler hjemme, der bliver lige så sprøde og gode, som dem du køber.
Ingredienser
Sådan gør du
Sæt de tørrede kikærter i blød i en skål med koldt vand, dagen før du skal bruge dem. Skift gerne vandet 1-2 gange, og skyl kikærterne grundigt, før de skal bruges. Lad kikærterne dryppe af i en sigte. Pil løg og hvidløg, og hak det fint. Skyl persillen, og hak den groft. Blend kikærter, løg, hvidløg, persille, salt, peber, spidskommen og koriander helt fint i en blender.
Vend æg, rasp og bagepulver i farsen, og rør den sammen. Form falafler med hænderne. Fugt hænderne, hvis farsen klistrer.
Varm en gryde med olie op til ca. 170°. Rul en lille kugle fars, og dyp i olien for at se, om olien er tilpas varm. Bruser olien rundt om kuglen med fars op, er den klar. Fritér nogle falafler ad gangen, indtil de er godt gyldne på alle sider. Fisk dem op, og læg dem på køkkenrulle, så olien drypper af.
Pil løgene, og skær dem i skiver. Varm sukker, vand og eddike i en gryde. Rør rundt, indtil sukkeret er opløst. Læg rødløget i et glas, og hæld væsken over løgene. Luk glasset, og opbevar løgene i køleskabet, indtil de skal bruges. Lad løgene trække i mindst 1 time.
Skyl spidskålen, og snit den fint. Vend den med 1 spsk. olie, salt og peber.
Skyl aubergine, skær den i tynde skiver, og steg den i resten af olien på en pande, indtil den er blød. Krydr den med salt og peber.
Skær avocadoen i skiver, og drys sesamfrø og salt over den.
Forbered et bræt med spidskål, aubergine, avocado, oliven, smuldret feta, hummus og lunede hvedetortillaer skåret i skiver.
Pisk yoghurt, tahin, friskpresset citronsaft, salt og peber sammen i en skål med en ske. Servér falaflerne med tortillabrød, grønt tilbehør, hummus, feta og dressing.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Klassiske falafler med urtedressing
Powered by Froala Editor