Etons Mess med moccamarengs
10. maj 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Lene Samsø
Etons Mess er en klassisk engelsk dessert med knust marengs, is og evt. bær. Denne version er lavet af sprøde moccakys, der vendes med vaniljeis og toppes med chokoladesauce. Slet ikke til at modstå!
Ingredienser
Udstyr
1 sprøjtepose med stjernetylle
Sådan gør du
Pisk æggehviderne stive i en skål med en elpisker. Bland sukker og instantkaffe sammen, og pisk det i æggehviderne lidt ad gangen, indtil konsistensen er sej.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og vend forsigtigt chokoladen i marengsmassen. Chokolade og marengs behøver ikke at være rørt helt sammen.
Tænd ovnen på 100° varmluft. Fyld marengsmassen i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe ud på bageplader med bagepapir.
Bag marengstoppene i ovnen i ca. 1 time, til de kan løsnes forsigtigt fra bagepapiret. Sluk ovnen, sæt lågen på klem, og lad marengstoppene hvile i ovnen i yderligere 30 minutter.
Varm chokolade og espresso i en gryde, til chokoladen er smeltet. Rør fløde i, og kog blandingen op. Fordel vaniljeis og knuste marengstoppe i 6 skåle. Top med chokoladesauce, og servér straks.
Tip!
Marengstoppene kan sagtens nydes uden is og chokoladesauce, evt. til en god kop kaffe!
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk