Deep pan pizza med peperoni

28. april 2022 af .

Foto: Columbus Leth

Den tykke pizzabund er lækker og luftig og minder i virkeligheden meget om et focacciabrød. Forbered dejen til pizzaen om morgenen, så er der friskbagt pizza til aftensmaden.

Bemærk
Hævetid: I alt 10 timer

Ingredienser

Udstyr

1 bradepande, 33 x 23 cm

Sådan gør du

Smuldr gæren, og rør den ud i vandet i en skål. Tilsæt olie, manitobamel og salt, og ælt dejen grundigt sammen på en røremaskine i 8-10 minutter, til dejen samler sig, bliver glat og slipper skålens kanter. Dejen er tynd og elastisk, men det er præcis sådan, den skal være.
Skrab forsigtigt dejen over i en oliesmurt skål, og vend den rundt i skålen. Dæk den med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 30 minutter. Dæk herefter skålen til med husholdningsfilm eller et låg, og sæt den på køl i 8 timer.
Hæld hakkede tomater, tomatpuré og krydderier i et højt blenderglas, og blend det ganske kort sammen til en ensartet tomatsauce.
Hæld den koldhævede dej ned i bradepanden, og tryk den ud med olierede fingre. Dæk bradepanden til, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1½ time.
Tænd ovnen på 235°. Smør tomatsauce på pizzabunden. Pluk mozzarellaosten i mindre stykker, og fordel dem over tomatsaucen. Krydr med oregano, salt og peber. Fordel peperoni og jalapenos på pizzaen.
Bag pizzaen i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gylden og gennembagt. Skær den i firkantede stykker, og pynt den med frisk oregano.

Tip!

Manitobamel er en slags hvedemel, der har et ekstra højt indhold af gluten. Det gør dejen mere elastisk, så resultatet får et luftigt indre og en sprød skorpe. Kan du ikke finde manitobamel, kan du erstatte det med hvedemel i opskriften.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar