Deep pan pizza

Giv den lokale pizzabager kamp til stregen, og bag din egen deep pan pizza med hjemmelavet tomatsauce og stærk chorizo.

Deep pan pizza
31-60 min.

(7)

1. oktober 2021 af Louisa LorangFoto: Aller Media
Bemærk:Hævetid, dej: I alt 60 minutter.

Ingredienser

personer

Pizzadej

gær
30 g
lunkent vand
1 liter
salt
2 tsk.
sukker
1½ tsk.
olivenolie
¾ dl
rugmel
250 g
hvedemel
650 g

Tomatsauce

løg
1
hvidløg
2 fed
bladselleri
2 stilke
olivenolie til stegning
hakkede tomater a 400 g
2 dåser
sukker
½ tsk.
tørret oregano
1 spsk.
salt
peber

Fyld

portobellosvampe
3
frisk chorizo
150 g
revet cheddar
150 g
frisk oregano

Udstyr

  • Bradepande, ca. 30 x 40 cm

Sådan gør du

Pizzadej

Rør gæren ud i vand. Tilsæt salt, sukker, olie og rugmel. Rør/ælt til sidst hvedemel i lidt ad gangen. Dejen skal være blød og let klistret.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 45 minutter.

Tomatsauce

Pil og hak løg og hvidløg. Rens bladselleri, og hak det fint. Steg løg, hvidløg og bladselleri let i olivenolie i en stor gryde, uden at det tager farve. Tilsæt tomater fra dåse sammen med sukker og tørret oregano. Lad saucen simre i 10-15 minutter, og smag til med salt og peber.
Smør en bradepande (ca. 30 x 40 cm) med olivenolie, og læg et stykke bagepapir i bunden. Tag mel på fingrene, og tryk dejen ned i bradepanden. Lad efterhæve tildækket i 15 minutter.
Tænd ovnen på 180° varmluft.

Fyld

Skær svampene i skiver. Fordel tomatsaucen på pizzabunden. Kom svampe og chorizo på pizzaen, og top med revet ost.
Bag pizzaen i ovnen i ca. 40 minutter, til den er gennembagt. Top med frisk oregano.

Tip!

Server med en skål frisk salat, fx tynde skiver af fennikel, revet gulerod og babysalat vendt med en olie-eddike-dressing.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Tips til opskriften på deep pan pizza

Undgå at arbejde for meget med din pizzadej — form dejen med hånden, og pres den forsigtigt ned i bradepanden. Kagerullen lader du blive i skuffen.

Du kan sagtens koldhæve pizzadej. Skær gærmængden ned til 12 g, og rør dejen sammen dagen før bagning. Dæk den med ­film eller et fugtigt klæde, og stil den på køl. Næste dag tager du dejen ud, gerne 1 time før bagning, så den kan nå at "vågne", inden du former og bager den.

Du kan også bage deep pan pizza i en springform eller en stegepande (som kan tåle at gå i ovnen).

Brug dit yndlingsfyld. En klassisk pepperoni pizza er et sikkert familiehit, men en vegetarisk version med mascarpone, tynde skiver kartoffel og frisk rosmarin smager også skønt.

Husk friske krydderurter, rucola eller spinat på toppen. Det tilfører en frisk og god smag til pizzaen.

Måske du også kan li'