Dampet torsk med linsesalat

1. juni 2018 af .

Foto: Nina Malling

Hvidvinsdampet torsk med en skøn linsesalat, der er fyldt med asparges og rabarber. Selv om rabarber oftest bruges i søde opskrifter, er de også gode i salte retter.

Ingredienser

Sådan gør du

Kog belugalinserne efter anvisningen på pakken. Tag linserne af varmen, og tilsæt olie, balsamico, presset hvidløg, salt og peber. Rør rundt, og lad linserne køle af.
Tænd ovnen på 175°. Rens rabarberne, skør dem i skrå skiver, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend rabarberskiverne i honning, og bag dem møre i ca. 10 minutter. Afkøl.
Del torskefileten i lige store stykker, så der er et stykke pr. person. Pil løget, skær det i skiver.
Steg løget i smør i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen, og som har tilhørende låg. Tag gryden af blusset, når løgskiverne er gennemsigtige, og læg torskestykkerne ovenpå sammen med dild og laurbærblad.
Skyl citronen, skær den i skiver, og anret dem oven på fisken. Kværn salt og peber over, og hæld hvidvin i gryden, så det netop dækker torsken.
Læg låg på gryden, og sæt den i den 175° varme ovn i 25 minutter, indtil fisken falder fra hinanden, når du stikker til den.
Skyl og tør de blandede salater. Knæk den træede bund af aspargesene, og kassér den. Læg aspargesene i en ren køkkenvask, og hæld 1 l kogende vand over, så de bliver blancherede. Lad aspargesene dampe af, og skær dem i skrå skiver.
Rist mandlerne gyldne på en tør pande, og hak dem groft. Vend de afkølede linser sammen med salaten, og anret det på et fad.
Top med asparges, rabarber, smuldret feta og mandler, og servér til den hvidvinsdampede torsk.

Tip!

Har du ikke en gryde, der kan tåle at komme i ovnen, kan du stege løg på en pande, lægge dem i et fad med de resterende ingredienser og dække med alufolie.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar