Dampet havtaske med safranris og ærter
19. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Dampet hvid fisk er et lækkert og let alternativ til den traditionelle kogte. Du kan tilberede mange andre typer hvid fisk end havtaske efter denne opskrift – fx torsk, laks eller kuller.
Bemærk
Du skal bruge en gryde med låg, som kan tåle at komme i ovnen.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og hak hvidløg. Skyl tomater og squash, og skær begge dele i mindre stykker.
Varm smør og olie op i en gryde, og steg hvidløget. Hæld ris i gryden, og steg dem, til de bliver klare. Krydr med salt og peber.
Pres saften af citronen. Tilsæt tomat, squash, safran og citronsaft. Hæld vand i gryden, og rør godt rundt. Læg låg på, og lad risene simre i 15-20 minutter. Hold øje med, at gryden ikke koger tør – tilsæt evt. lidt mere vand.
Skær havtaskefileten i mindre stykker, og krydr med salt og peber. Læg fiskestykkerne oven på risene sammen med frosne ærter. Læg igen låg på gryden, og sæt gryden i en 200° varm ovn i 10-12 minutter.
Servér retten med citron skåret i både og friskhakket persille.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk