Cupcakes med citron og marengs

Det er skønt med kager og desserter, som man kan forberede i god tid. Disse små cupcakes kan du sagtens lave en dag i forvejen, hvis du bare venter med at pynte dem med marengs, til lige inden de skal serveres.

Cupcakes med citron og marengs
31-60 min.

(0)

9. juni 2021 af Mai KnauerFoto: Columbus Leth

Ingredienser

stk.

Cupcakes med citron

usprøjtet citroner
1
blødt smør
100 g
flødeost naturel
100 g
sukker
150 g
æg
2
hvedemel
200 g
bagepulver
1 tsk.
vaniljesukker
1 tsk.

Marengs

vand
1 dl
sukker
300 g
æggehvider
4

Sådan gør du

Cupcakes med citron

Tænd ovnen på 180°. Skyl citronen, og riv skallen fint. Pisk citronskal, friskpresset citronsaft, smør, flødeost og sukker sammen.
Tilsæt æggene et ad gangen. Pisk, til blandingen er luftig. Sigt hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen i en skål.
Sigt det en gang mere over smørblandingen, og vend det hele sammen med en dejskraber. Fordel dejen i muffinforme.
Bag kagerne i ovnen i ca. 25 minutter. Lad kagerne afkøle på en bagerist.

Marengs

Kog vand og sukker i en lille tykbundet gryde, til det er ca. 120°. Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål.
Hæld den varme sirup i æggehviderne i en tynd stråle, samtidig med at du pisker videre. Pisk blandingen, til den er ensartet og kold.
Fyld en sprøjtepose med en tylle, og sprøjt en top marengs på hver muffin.

Tip!

Hvis du har en gasbrænder, kan du med fordel bruge den her. Ret flammen mod marengsen i et kort øjeblik, så de bliver flot gyldne. Har du ikke en gasbrænder, kan du sagtens spise dem, som de er.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'