Culottesteg med ovnkartofler og rød peberfrugtcreme
27. marts 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
En klassisk lørdagsmiddag er ikke sådan at kimse af – og du kan altid købe dig til en nemmere løsning ved at erstatte den hjemmelavede peberfrugtcreme med en færdigkøbt rød pesto.
Bemærk
Ovntid: I alt 1 time og 5 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 225°. Skær peberfrugterne i halve, fjern kernehuset og læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem i ovnen i 20 minutter, til de er bløde og har en mørk overflade.
Blend først mandlerne i en minihakker eller foodprocessor. Tilsæt bagte peberfrugter, hvidløg, soltørrede tomater, tomatpuré, persille og vand, og blend det hele sammen til en tyk creme. Smag cremen til med chilisauce, salt og peber.
Tænd ovnen på 175°. Rids fedtet på culottestegen i tern på skrå, og dup culottestegen tør med fedtsugende papir. Opvarm en pande med olie, og brun culottestegen godt på begge sider. Tag den af panden, og krydr den med 1 spsk. salt.
Skrub kartoflerne, skær dem i både, og fordel dem i et stort ovnfad. Vend dem med olie. Hak krydderurterne fint, drys halvdelen over kartoflerne, og krydr med den sidste ½ spsk salt.
Læg culottestegen oven på kartoflerne i fadet, og drys resten af krydderurterne over stegen. Steg det hele i ovnen i ca. 45 minutter, til kartoflerne er møre, og culottestegen har en centrumtemperatur på 56° (brug et stegetermometer) – så er den perfekt rosa. Lad stegen trække i 10 minutter, før den skæres ud.
Skyl salaten. Pil skalotteløg, og skær i tynde skiver. Rør sennep, eddike og olie sammen, og krydr med salt og peber. Vend salat og skalotteløg sammen med dressingen, og anret i en skål. Top salaten med valnødder.
Servér culottesteg og ovnkartofler med salat og peberfrugtcreme.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Nem opskrift på culottesteg eller langtidsstegt culotte
Powered by Froala Editor