Croissanter med chokolade

30. marts 2023 af .

Foto: Philip Høpner

Findes der noget mere fransk end at begynde dagen med et besøg på en lille café for at købe en nybagt chokoladecroissant og en espresso? Næppe. Heldigvis behøver du ikke tage hele vejen til Frankrig for at kunne nyde den kombination til morgenmaden.

Bemærk
Hævetid: I alt 3½ time.

Ingredienser

Sådan gør du

Læg melet i fryseren, dagen før du skal bage.
Smuldr gæren i en skål, og hæld mælk over. Rør gæren ud i mælken. Hæld sukker, salt, mel og æg i dejen. Ælt den sammen til en smidig dej, gerne i røremaskine. Lad dejen hæve i køleskabet i 30 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en aflang firkant på 20 x 45 cm. Høvl skiver af det helt kolde smør med en ostehøvl, og fordel dem på ⅔ af dejen. Fold dejstykket uden smør ⅓ ind over midten, og fold herefter den sidste ⅓ ind over dejen, så der er 3 lag dej oven på hinanden. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter, til den er kold.
Tag dejen ud fra køl, og rul den ud til et rektangel på 20 x 45 cm. Fold dejen sammen på præcis samme måde som før, og læg den på køl i 30 minutter. Gentag herefter udrulning og foldning endnu en gang, så du har gjort det i alt 3 gange. Lad dejen hæve på køl i 30 minutter.
Rul den kolde dej ud på et meldrysset bord til en stor firkant, der måler 60 x 25 cm. Skær firkanten igennem på langs, og del den i 8 mindre firkanter. Skær firkanterne igennem på tværs, så der bliver 16 trekantede stykker i alt.
Hak chokoladen fint, og drys den i den brede ende af hver trekant. Rul dejen sammen til croissanter, og placér dem på en bageplade med bagepapir. Lad croissanterne hæve i 2 timer.
Tænd ovnen på 200°. Pisk æggehviden med en gaffel, og pensl croissanterne. Bag croissanterne i ovnen i ca. 12 minutter.

Tip!

Kan du bedre lide croissanter uden fyld? Så er løsningen nem. Drop chokoladen i midten, og bag croissanterne, som de er.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar