Croissant-french toast med bær og romsirup
28. oktober 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
En ny og nem måde at forkæle dine brunchgæster på. Lav det hele klar aftenen før, og sæt fadet i ovnen næste morgen.
Bemærk
Hviletid på køl: Mindst 2 timer, men gerne natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Smør et ovnfad med lidt smør. Del croissanterne i halve på den lange led. Pisk sødmælk, æg, brun farin, vaniljepulver, kanel, muskatnød og salt sammen i en skål med et piskeris.
Dyp de halverede croissanter i mælkeblandingen, så de er helt dækkede, og fordel dem tæt sammen i ovnfadet, så de overlapper hinanden. Hæld den resterende mælkeblanding over croissanterne i fadet, og tryk dem forsigtigt sammen, så de suger af mælkeblandingen.
Skyl og tør hindbær og blåbær, og fordel ⅔ af bærrene ned imellem og oven på croissanterne. Gem resten af bærrene til pynt. Dæk fadet med husholdningsfilm, og sæt det på køl i mindst 2 timer, og gerne natten over.
Tag ovnfadet ud af køleskabet, 30 minutter før det skal i ovnen. Tænd ovnen på 175°.
Dæk ovnfadet med alufolie, og bag croissanterne i ovnen i 20 minutter. Fjern alufoliet, og bag videre i ca. 15 minutter, til den bagte french toast er gylden og puffet op. Tag fadet ud af ovnen, og lad det køle en smule af.
Varm ahornsiruppen op i en lille gryde ved lav varme. Tilsæt mørk rom, og rør rundt. Tag gryden af varmen, og hæld romsiruppen over i en skål eller kande.
Skær den bagte french toast ud i firkantede stykker, og anret dem på en tallerken drysset med flormelis. Servér med romsirup, de resterende bær og gerne en god kop kaffe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på french toast