Cremet blomkålssuppe med lækker topping
28. oktober 2020
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Pep en simpel blomkålssuppe op med skøn topping i form af en smagfuld dild-olie og knasende dukkah af ristede valnødder og krydderier. Det er både nemt og lækkert!
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl kartoflerne, og skær dem i tern. Skær blomkålen i mindre stykker. Pil og hak løget. Pil og pres hvidløg.
Svits det hele i smør i en gryde, til løgene bliver klare, men lad det ikke tage farve. Krydr godt med salt og peber, og hæld bouillon over, så det dækker.
Bring gryden i kog, og lad den simre i ca. 15 minutter, til kartoflerne er møre.
Rist valnødder på en tør pande, til de bliver let gyldne.
Tilsæt sesamfrø, koriander, spidskommen og salt, og lad det riste, indtil krydderierne begynder at dufte.
Hæld det hele i en foodprocessor, og kør, til det får konsistens som groft salt.
Blend dild og olie sammen i en blender eller foodprocessor.
Blend suppen med en stavblender, og smag til med citronsaft. Dryp dild-olie over suppen inden servering, og drys med valnødde-dukkah.
Tip!
Dukkah er en egyptisk blanding af urter, nødder og krydderier. Find det hos din etniske købmand eller i velassorterede supermarkeder, fx af mærket Mill & Mortar.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på cremet blomkålssuppe
Powered by Froala Editor