Côte de boeuf med urtesmør og grillede grøntsager
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Côte de boeuf er skåret af oksens højreb, og er et rigtig godt stykke oksekød! Servér med urtesmør og grillede grøntsager.
Bemærk
Stegetid i alt: Ca. 40 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Riv skallen af citronen fint. Bland smør, citronskal, salt og peber. Rør hakket kørvel i. Fyld smørret i små portionsskåle, og stil dem på køl.
Krydr kødet godt med salt og peber. Steg bøfferne på havegrillen ved direkte varme i omkring 3 minutter på hver side. Steg kødet færdigt ved indirekte varme i 25-30 minutter.
Lad kødet hvile i 10 minutter, før du skærer det fra benet og gør klar til servering.
Skær auberginen og squashen i tynde skiver på langs. Rens peberfrugterne, og skær hver peberfrugt i 4 stykker. Knæk den træede ende af aspargesene.
Steg alle grøntsager på havegrillen, til de er møre. De skal have omkring 4 minutter på hver side. Anret grøntsagerne i et fad.
Rør balsamico og olie med salt og peber. Skyl persillen, og hak den groft. Vend de grillede grøntsager med dressing og persille.
Skær kødet i tynde skiver, og krydr med salt. Servér kødet med de grillede grøntsager og de små portionsskåle med urtesmør.
Tip!
Du kan sagtens tilberede retten uden brug af havegrill. Så skal du stege bøfferne på en grillpande eller en almindelig pande. Brun først kødet i lidt olie på den glohede pande i 3 minutter på hver side, og steg så kødet færdigt i en 200° varm ovn i omkring 30 minutter. Steg ligeledes grøntsagerne på en meget varm pande i omkring 4 minutter på hver side, til de er møre.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk