Cosmopolitan

Den lyserøde drink, som de drikker løs af i Sex and The City, smager dejligt af tranebærjuice og citrus. Den er hverken for sød eller sur, så man kan drikke masser af dem!

Cosmopolitan
0-30 min.

(7)

March 8, 2022 af Linn GrubbströmFoto: Shutterstock

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Sådan laver du den perfekte cosmopolitan

Drinken med det sofistikerede navn cosmopolitan kom for alvor på alles læber i 90'erne, da Sex and The City første gang kørte over skærmen. De dejlige damer fra den populære serie drikker nemlig mange cocktails med smag af tranebær. Vi forstår dem godt, for de smager dælme herligt.

For at få den rette cosmopolitan-smag skal du bruge Cointreau, vodka, tranebærjuice og limesaft. Cointreau er appelsinlikør, så hvis du har en appelsinlikør af et andet mærke, kan du sagtens bruge den.

TIP: En cosmopolitan skal bide lidt, men hvis du alligevel er en af dem, der synes, at det syrlige bliver lidt for meget, kan du tilføje 1 cl sukkersirup. Sukkersirup laves ved at koge 1 dl vand med 1 dl sukker til sukkeret er smeltet. Køles derefter helt af.

Tranebærjuicen er ikke sådan at skifte ud, ligesom limesaften ikke er det. Sidstnævnte kan du købe friskpresset på flaske i større supermarkeder, men du kan også presse den selv. Du skal bruge 1-2 limefrugter for at få ½ dl saft. Her i opskriften har vi målt drinken i dl, men herunder kan du nemt omregne til centiliter.

Hvilken vodka bruges til cosmopolitan?

Vodkaen kan være alt fra kvalitetsvodka til den billige variant fra supermarkedet – forskellen kan selvfølgelig smages, men den er ikke så gennemtrængende i denne søde drink.

Hvilket glas serveres en cosmopolitan i?

Cosmopolitan serveres i klassiske nedkølede cocktailglas, også kaldet martiniglas. Nedkøl dine glas i frysere eller køleskabet.

Servér cosmopolitan som velkomstdrink

En cosmopolitan er lidt ekstra og derfor helt oplagt som velkomstdrink, der definere en stemning. Som velkomstdrink tager den sig især godt ud i den her sartrosa version: Rabarber-cosmopolitan.

Alkoholfri cosmopolitan

Vil du gerne servere en alkoholfri cosmopolitan, kan du undlade vodkaen og bruge friskpresset appelsinsaft i stedet for Cointreau. Du skal bruge 1-2 appelsiner for at få 1 dl appelsinsaft.

Omregn fra dl

Vil du hellere lave drinken med et centilitermål, kan du se omregningen herunder.

½ dl = 5 cl
1 dl = 10 cl
1½ dl = 15 cl


Måske du også kan li'