Cookies

30. maj 2022 af .

Foto: Peter Kam

Her får du en god grundopskrift på cookies, der med garanti vil sikre dig perfekte sprøde og seje cookies!

Ingredienser

Sådan gør du

Pisk smør, sukker og brun farin sammen med en elpisker i en skål. Tilsæt æg, og pisk dejen sammen.
Tilsæt hvedemel, bagepulver, natron og salt, og pisk dejen sammen.
Hak chokoladen, og vend den i dejen. Sæt dejen på køl i 30 minutter (kan undlades, hvis du ikke har tid).
Tænd ovnen på 200°. Form kugler af dejen.
Fordel kuglerne på en bageplade med bagepapir, og tryk kuglerne lidt flade – måske skal du bage dem ad to omgange, hvis der er for mange til én bageplade.
Bag cookiesene i ovnen i ca. 10 minutter, til kanterne er let gyldne, men kagerne stadig er bløde i midten. Afkøl cookiesene, til de har sat sig og kan flyttes fra bagepladen.

Tip!

Du kan opbevare kagedejen i køleskabet i et par dage, inden du bager dine cookies. Tag dejen ud af køleskabet, lidt før du skal bruge den, så er den nemmere at arbejde med. Dejen kan også fryses.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du de bedste cookies

Med denne simple grundopskrift får du de bedste cookies, du nogensinde har smagt, og det bedste af det hele er, at de er nemme at lave. Vores bedste tip er, at du laver en ordentlig portion og fryser halvdelen af den rå dej ned – så kan du altid tage den op og lave friskbagte cookies på ingen tid!

Cookies ingredienser

Som du nok har bemærket, er der havregryn i opskriften. Dem kan du sagtens erstatte med almindeligt hvedemel, men prøv engang at bruge havregryn – det giver en god struktur, som også gør dem en smule tykkere. 

Har du ikke natron i køkkenskabet, kan du erstatte det med bagepulver. Har du ikke bagepulver, men kun natron, kan du godt bruge udelukkende natron, men så skal du også tilsætte syre i form af citronsaft, kærnemælk eller lignende, da hævemidlet ellers ikke virker.

Brug almindelig over- og undervarme

Når du bager cookies og småkager med højt sukkerindhold, er det vigtigt, at du sætter ovnen til over- og undervarme. Du kan sagtens bage gode småkager med varmluft, men de bliver sprødere og holder sprødheden længere, hvis du bager med almindelig ovnvarme.   

Sørg også altid for, at ovnen er helt varmet op, når du sætter dine cookies i ovnen, og bag småkagerne på en bageplade ad gangen, så ovnen opretholder sin temperatur. 

Cookies bagetid

Her i opskriften skal kagerne bages i 10 minutter ved 200°. Du kan dog godt eksperimentere med bagetiden, hvis du vil have en anden konsistens. Skal dine cookies være helt sprøde, giver du dem længere tid, og hvis de gerne må være seje og chewy, tager du dem ud lidt før. Husk, at de bliver hårdere, når de køler ned, så tag dem ud, før du tror, de er færdige.

Ovne er forskellige, og derfor er det svært at give en helt præcis temperatur og bagetid. Bagetiden er vejledende, så prøv dig frem, og bag evt. lidt cookies ad gangen, så du får dem, præcis som du gerne vil have dem.

Vil du gerne have ekstra tykke cookies, kan du bruge en bagering, så cookiesene ikke flyder ud. Smør bageringen med fedtstof, læg en klump dej ned i ringen, og bag den, som du ellers ville have gjort.

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar