Cookie-issandwich med swirlet brombærflødeis

30. august 2019 af .

Foto: Betina Hastoft

Vaniljeis, frisk bærkompot og chewy cookie i samme mundfuld – så bliver det ikke meget bedre!

Bemærk
Frysetid: Mindst 8 timer, gerne natten over.

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175° varmluft, og læg bagepapir på 2 bageplader. Bland hvedemel, sukker, kakao, vaniljesukker, natron, bagepulver og salt sammen i en skål med en ske. Tilsæt blødt smør, og pisk dejen sammen med en elpisker med æltekroge. Tilsæt æg, og pisk igen, til dejen er ensartet.
Form 20 runde kugler af dejen med hænderne – brug ca. 2 tsk. dej pr. kugle. Fordel dem med god afstand imellem på de 2 bageplader. Bag kagerne i ovnen i 12-15 minutter, og afkøl dem helt på en rist.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Hæld kondenseret mælk, piskefløde og vaniljekorn i en skål, og pisk det luftigt med en elpisker. Hak chokoladen groft, og vend den i iscremen.
Blend brombærrene til puré i en blender eller foodprocessor. Pres brombærpuréen gennem en finmasket si og ned i en skål, så kernerne sorteres fra, og der kun er den rene og glatte brombærpuré tilbage. Rør flormelis og citronsaft i puréen.
Hæld halvdelen af flødeisen i en fryseegnet beholder, og dryp ca. halvdelen af brombærpuréen over isen med en ske i et tilfældigt mønster. Læg resten af flødeisen ovenpå, og slut af med den resterende brombærpuré.
Træk en kødnål eller et træspyd gennem isen, så der dannes et tilfældigt mønster. Sæt isen i fryseren i mindst 8 timer, gerne natten over.
Tag isen ud af fryseren 5 minutter før servering, og lav 10 kugler af isen med en iskugleske. Saml 2 cookies med 1 kugle is imellem, og servér dem straks, eller læg dem tilbage i fryseren indtil servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar