Cookie dough-issandwich
31. marts 2023
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Stine Christiansen
Der er frossen cookie dough både i og omkring de uimodståelige issandwich, som er rare at have liggende klar i fryseren, til når lækkersulten melder sig.
Bemærk
Afkøling, cookie dough: 30 minutter. Frysertid: I alt mindst 5 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Smelt smørret, og afkøl det let. Pisk smeltet smør, brun farin og rørsukker sammen i en skål med et piskeris. Tilsæt mælk og vaniljepulver, og pisk igen. Tilsæt salt og hvedemel, og rør dejen sammen med en dejskraber.
Hak mørk chokolade fint, og vend den i dejen. Sæt dejen på køl i 30 minutter.
Rul den afkølede cookie dough tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir til en stor firkant med en tykkelse på ½ cm. Skær firkanten til, så den måler 33 x 33 cm - gem den overskydende dej på køl. Læg den udrullede cookie dough i fryseren i ca. 1½ time, eller til den er helt frossen.
Lad isen tø let op, så den har en smørbar konsistens. Smuldr den overskydende cookie dough i mindre stykker, og rør den i isen.
Skær den frosne, udrullede cookie dough over på midten, så du får 2 lige store stykker. Fordel den bløde is på det ene stykke cookie dough i et jævnt lag. Læg det andet stykke cookie dough ovenpå, og pres det let sammen. Læg den store issandwich i fryseren i mindst 3 timer, til den er helt frossen.
Tag den store issandwich ud af fryseren, og skær den ud i ca. 10 mindre issandwich. Pak dem ind enkeltvis, og opbevar dem i fryseren indtil servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk