Clubsandwich med kylling, bacon og karrydressing
17. september 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Når aftensmaden minder om en caféoplevelse, er det ikke svært at få teenagere eller store børn med i køkkenet. Her serveres sandwichen med sprøde sweet patato fries.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft. Skræl de søde kartofler, og skær dem i ensartede stave eller både. Vend dem med olie, krydr med rosmarin og salt, og fordel dem i ét lag på en bageplade med bagepapir.
Bag fritterne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde, og vend rundt i dem undervejs.
Rør cremefraiche og mayonnaise sammen med sennep, karry og honning i en skål, og smag dressingen til med salt og peber.
Bank kyllingefileterne let flade, og krydr dem med salt og peber. Steg kyllingefileterne i olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Tag dem af panden, og lad dem hvile i 2-3 minutter på en tallerken.
Skær bacon i tykke skiver, og steg dem sprøde på en varm pande. Afdryp på fedtsugende papir. Skyl og afdryp salaten, og bræk den i mindre stykker. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver.
Rist alle brødskiverne på begge sider. Smør brødskiverne med karrydressing, og læg dem sammen med salat, tomat, kylling og bacon.
Servér sandwichene med søde kartoffelfritter og evt. resten af karrydressingen i en skål, hvis der er mere tilbage.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk