Citrussalat med granatæble og ananaskirsebær

1. juni 2018 af .

Foto: Betina Hastoft

Citrusfrugter er sprængfyldte med C-vitaminer, som er med til at få dig frisk og rask gennem årets mørkeste måneder. Græskarkerner er bl.a. rige på protein, fibre, jern, magnesium, kalium, zink, selen og folat, som sætter gang i stofskiftet, så man forbrænder mere fedt.

Ingredienser

Sådan gør du

Skær top og bund af grapefrugter og appelsiner, og stil dem på højkant. Skær skrællen af citrusfrugterne med en skarp kniv. Skær fileterne fri af membranerne, og anret dem i 4 skåle eller dybe tallerkener.
Når du har skåret citrusfileterne fri af membranerne, vil der stadig sidde noget frugtkød og saft tilbage. Pres den overskydende saft fra membranerne ned i en skål, og rør det sammen med honning. Hæld det over citrusfileterne.
Halvér granatæblet, og bank kernerne ud med bagsiden af en grydeske. Rist græskarkernerne på en varm og tør pande, til de popper. Pynt citrussalaten med granatæblekerner, græskarkerner og ananaskirsebær.
Rør skyr sammen med honning og vaniljepulver i en skål. Servér som tilbehør til den friske citrussalat.

Tip!

Skyr er et islandsk surmælksprodukt, som har et højt indhold af protein og et lavt fedtindhold. Smagen er let syrlig og har derfor godt af at blive tilført lidt sødme i form af honning og vaniljepulver. Rent vaniljepulver har en skøn, aromatisk smag og er stort set det samme som vaniljestænger – det er bare meget nemmere! Du finder skyr i supermarkedets køledisk ved siden af de øvrige mælkeprodukter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar