Citrontrifli med brændt marengs
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Syrligt, sødt, sprødt og blødt. Denne trifli smager som en fransk citrontærte anrettet i fine portionsglas.
Ingredienser
Udstyr
en sprøjtepose med stjernetylle
en lille gasbrænder
Sådan gør du
Riv skallen af citronerne fint på et rivejern, og pres saften af dem.
Bland citronskal, citronsaft, sukker, æg og æggeblommer i en gryde, og tilsæt smør skåret i små tern. Varm forsigtigt blandingen op til lige under kogepunktet. Rør konstant i gryden med et piskeris, til cremen har konsistens som tyk creme. Den må absolut ikke koge!
Tag gryden af varmen, og hæld citroncremen gennem en finmasket si og over i en skål, så den bliver jævn og glat.
Hæld citroncremen i et rent, skoldet glas med låg. Cremen tykner endnu mere, når den er afkølet. Lad cremen blive helt kold i køleskabet.
Tænd ovnen på 180°. Fordel hasselnødderne i et lille ovnfad, og rist dem gyldne i ovnen i 10 minutter. Nulr de løse brune hinder af, og hak nødderne groft.
Læg kiksene i en frysepose, og knus dem med en kagerulle til grove krummer. Smelt smørret i en kasserolle. Rør kiks, smør, salt og hasselnødder sammen i en skål.
Rør skyr og vaniljesukker sammen i en skål.
Pisk hviderne stive med en elpisker. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under piskning, så du får en fast marengsmasse.
Anret kiksekrummer, citroncreme og vaniljeskyr lagvis i portionsglas. Fyld sprøjteposen med marengsmassen, og sprøjt en fin marengstop ud på toppen af hver trifli. Brænd forsigtigt marengsen gylden med en lille gasbrænder. Servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også en klassisk opskrift på citronfromage eller kast dig ud i en anden af de mange forskellige typer trifli.