Citrontærte med sprød bund

1. juni 2018 af .

Foto: Maria P.

Citrontærten smager sødt og syrligt på en gang, og den kogte æggecreme har en overraskende let og fløjlsblød konsistens.

Bemærk
Hviletid, dej: 1 time. Bagetid: I alt ca. 30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

Kom mel, flormelis og smør i en blender, og blend det forsigtigt sammen. Tilsæt æg og æggeblomme, og blend forsigtigt videre, til dejen begynder at samle sig. Hæld dejen ud på bordet, og ælt den hurtigt sammen. Pak den ind i husholdningsfilm, og lad den hvile i køleskabet i mindst 1 time.
Tænd ovnen på 185°.
Riv den kolde dej på den grove side af rivejernet direkte ned i en smurt tærteform, og fordel den jævnt i formen. Læg et stykke bagepapir over dejen, og fyld rå ris ovenpå, så papiret holdes på plads. Bag tærtebunden i ovnen i 20 minutter, til den er gylden og sprød. Lad den afkøle i formen, og lad ovnen være tændt.
Riv skallen på citronerne fint, og pres derefter saften. Bland æg, æggeblommer, rørsukker, citronskal og -saft sammen i en gryde, og rør det sammen med et piskeris ved svag varme i ca. 5 minutter.
Skær smørret i små tern, og rør halvdelen af smørret i citroncremen, til den tykner en smule. Tilsæt resten af smørret, og rør konstant, til cremen er meget tyk. Hæld cremen over i en kold skål, og rør, til den er blevet lun.
Stil ovnen på 220°. Hæld citroncremen over den bagte tærtebund, og bag tærten færdig i ovnen i ca. 10 minutter, til cremen er fast.
Sigt lidt flormelis over den helt afkølede tærte lige før servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar