Citronsnitter med lemoncurd
11. juni 2020
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
Læg to sprøde småkager omkring lemoncurd, og pynt med glasur – så har du den lækreste lille kage til eftermiddagsteen.
Ingredienser
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud med en kniv. Bland kornene med lidt af flormelissen.
Hæld vaniljesukker, flormelis, smør, hvedemel, bagepulver og vand i en foodprocessor, og kør dejen smidig. Stil den overdækket i køleskabet i ½ time.
Tænd ovnen på 190°. Rul dejen ud på et meldrysset bord i en tykkelse på ca. 3 mm. Udstik cirkler i dejen med et glas, ca. 8 cm i diameter. Der skal bruges 2 dejcirkler pr. citronsnitte.
Læg cirklerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 8 minutter. Lad dem afkøle helt på en bagerist.
Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Tilsæt æg, sukker, fintrevet citronskal og citronsaft. Skru ned for varmen, og pisk godt, indtil cremen koger op.
Tag gryden af varmen, og hæld indholdet i en skål. Fortsæt med at piske, til cremen er helt afkølet.
Læg halvdelen af de bagte mørdejscirkler på et skærebræt, og smør med 1 spsk. lemoncurd på hver bund. Saml citronsnitterne med den anden halvdel.
Bland flormelis med kogende vand til glasur, og smør det på toppen af småkagerne. Pynt med lidt revet citronskal, og lad dem tørre.
Tip!
Hvis du har travlt, kan du bruge færdigkøbt lemoncurd. Find det ved syltetøjet i supermarkedet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk