Citronmarinerede dorader med dildkartofler
28. september 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Det ser indbydende ud med en hel fisk til hver, og når de tilbederes med ben, bliver smagen mere aromatisk og kødet fastere. Løft skindet af, og nyd det velsmagende fiskekød.
Bemærk
Marinering: 30 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Læg doraderne i et ovnfast fad, og fyld mynteblade og laurbærblade ind i bugen på fiskene. Knus de hele rosa peberkorn i en morter. Drys fiskene med fennikelfrø og knust rosa peber.
Pil hvidløg, skær dem i skiver, og læg dem på fiskene. Pres saften af ½ af citronen over fiskene. Dryp med olie. Skær den anden halvdel af citronen i skiver, og læg dem på fiskene. Krydr med salt og peber. Lad fiskene marinere i 30 minutter på køl.
Varm ovnen op til 200°. Steg fiskene i ovnen i 20-25 minutter, til skindet har fået lidt farve.
Skrub kartoflerne, og kog dem møre i saltet vand sammen med alle de grove stilke fra dilden. Gem dildkvistene til senere.
Smelt smør på en pande, og pres citronsaft i. Steg de kogte kartofler kortvarigt i citronsmørret
Hak dildkvistene, og vend dem sammen med kartoflerne lige inden servering. Krydr kartoflerne med salt og peber, og servér dem sammen med de lune dorader.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk