Citronkage med marengstopping
5. april 2023
af
Louisa Lorang.
Foto: Columbus Leth
Sød og syrlig citronkage med et seriøst lag marengs på toppen. Den perfekte afslutning på påskefrokosten, hvis du spørger mig.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, 24 cm i diameter
1 creme brulée-brænder
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive med en elpisker i en skål, tilsæt et par skefulde af sukkeret, og fortsæt med at piske, til massen bliver til sej marengs.
Pisk æggeblommer og vand luftige med en elpisker i en anden skål. Tilsæt resten af sukkeret, og pisk til lyst og luftigt skum.
Bland mel og bagepulver i en skål. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt melblandingen i, og fold det hele forsigtigt sammen med en dejskraber.
Hæld dejen i en smurt springform, og bag den i ovnen i 35-40 minutter, til den er gylden og gennembagt. Tjek med en strikkepind, at bunden er færdig - hænger der dej fast, skal bunden bage lidt længere. Afkøl kagen helt.
Pisk æg, sukker, fintrevet citronskal, citronsaft og majsstivelse sammen i en gryde. Varm langsomt op under piskning til middelvarme, og fortsæt, til cremen tykner.
Tag gryden af varmen, og pisk tern af smør i lidt ad gangen.
Fordel cremen i den færdigbagte tærtebund, og sæt tærten på køl.
Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål. Tilsæt sukker lidt efter lidt, og pisk ved lav hastighed i ca. 3 minutter. Hæld flormelis i, og pisk videre ved højere hastighed i 2-3 minutter, til marengsen er sej og glat.
Anret kagebunden på et fad, top med citroncreme og marengs, og brænd den let med en creme brulée-brænder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk