Citronfromagetrifli med nøddeknas og brændt marengs
Klassikeren, der aldrig går af mode, får her selskab af knasende nødder og sprød marengs, der er perfekte følgesvende til citronfromagens fløjlsbløde konsistens.

0-30 min.
(2)
31. maj 2018 af Gitte Heidi RasmussenFoto: Stine Christiansen
Bemærk:Afkøling: 2 timer.
Ingredienser
personer
- husblas
- 1 blade
- usprøjtet citroner
- 1
- sukker
- 150 g
- æggeblommer
- 2
- cremefraiche 38 %
- 150 g
- piskefløde
- 2 dl
Nødde-citron-knas
- sukker
- 4 spsk.
- usprøjtet citroner
- 1
- mandelflager
- 50 g
- hasselnøddeflager
- 25 g
- tynde havrekiks
- 75 g
Brændt marengs
- æggehvider
- 2
- sukker
- 125 g
Udstyr
- en sprøjtepose med stjernetylle
- en lille creme brûlée-gasbrænder
Sådan gør du
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Riv skallen fint, og pres saften af citronen. Bring sukker, citronskal og citronsaft i kog, til sukkeret er opløst. Læg æggeblommerne i en skål, og pisk sukkerlagen i æggeblommerne lidt ad gangen, til det er luftigt og skummende.
Tag husblassen op af vandet. Rør husblassen i sukker-citron-blandingen, så den opløses. Afkøl, til cremen begynder at tykne, og vend cremefraiche i. Pisk fløden til skum, og vend den forsigtigt i citroncremen.
Nødde-citron-knas
Smelt sukkeret ved lav varme på en pande uden at røre i sukkeret. Riv skallen af citronen fint. Drys med mandel- og hasselnøddeflager, knuste kiks og citronskal, og rist det sprødt i sukkeret. Lad blandingen køle helt af på et ark bagepapir.
Brændt marengs
Pisk æggehviderne stive med en elpisker, drys sukkeret i lidt ad gangen, og pisk videre, til du får en sej marengsmasse. Fyld marengsmassen i en sprøjtepose med stjernetylle.
Fordel nødde-citron-knas i glas, og fordel citronfromagecremen ovenpå. Sprøjt marengs på toppen, og brænd den gylden med en gasbrænder. Servér straks.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner
Prøv også: Nem og lækker appelsinfromage
Powered by Froala Editor