Citron-svampe-dip
30. august 2019
af
Kristine Høeg.
Foto: Line Falck
Trænger du til at udvide dip-sortimentet lidt? Så prøv denne hjemmelavede mayonnaise med svampe og citron. Servér sammen med snacks, eller smør et tyndt lag på ristede brødskiver, og top med parmaskinke.
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld kogende vand over svampene, og udblød dem i 30 minutter. Varm samtidig en grillpande op, til den er rygende varm. Halvér citronerne, og grill dem på snitfladen. Sæt dem til side.
Dræn svampene. Pil hvidløgsfeddene, og tryk dem flade med en kniv. Smelt smørret i en lille gryde, og rist svampe og hvidløg, til al væde er fordampet, og svampene har fået lidt farve. Pas på, at hvidløget ikke branker. Hæld olien over, sluk for varmen, og lad olien stå ved stuetemperatur i ca. 1½ time.
Tag svampene op fra olien, og pres så meget olie fra som muligt tilbage ned i gryden – det er denne olie, du skal bruge til mayonnaisen. Kassér hvidløgsfeddene, og hak svampene mellemfint. Sæt dem til side.
Pisk æggeblommerne sammen med saften fra de grillede citroner, og tilsæt den svampe-hvidløgsduftende olie 1 skefuld ad gangen, mens du pisker, til du får en blank og ensartet mayonnaise. Når al olien er brugt, vender du de hakkede svampe i.
Pres saften af citronen, og smag mayonnaisen til med citronsaft, salt og peber. Servér mayonnaisen som dip til f.eks. chips eller grøntsagsstænger.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk