Citron-marcipan-knuder med birkes
19. november 2019
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Du kender måske snegle og snurrer, men du kan også forme bagværket som knuder, der holder på det lækre fyld.
Bemærk
Hævetid: I alt 1 time og 15 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør gæren ud i lun mælk. Tilsæt salt, sukker og æg, og rør det godt sammen. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen.
Tilsæt resten af melet lidt ad gangen og ælt dejen grundigt, til den er blød og smidig, evt. på en røremaskine. Lad dejen hvile tildækket i 45 minutter.
Riv skallen og pres saften af citronen (gem lidt citronskal til drys). Rør saft og skal sammen med smør, sukker og marcipan til en blød remonce.
Rul dejen ud til en stor firkant ca. 30 x 40 cm. Smør halvdelen af dejen med remoncen. Fold den anden halvdel af dejen henover, og rul evt. lidt ekstra, så dejen er 30 x 20 cm.
Skær den i 12 strimler, der er 2,5 cm bredde, og sno hver strimmel til en spiral. Drej spiralen som en snegl omkring to fingre og slå en knude ned midt i til sidst.
Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, pensl med sammenpisket æg, og drys med birkes. Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse i ca. 30 minutter.
Bag knuderne i ovnen i ca. 20 minutter ved 200°. Drys de lune knuder med flormelis og revet citronskal.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk