Citron-cheesecake i glas
17. marts 2022
af
Frederikke Wærens.
Foto: Stine Christiansen
Frisk, syrlig og luftig citron-cheesecake serveret i glas med kanel-kiksebund, citroncreme, hjemmelavet lemoncurd og knasende nøddekrokant. Perfekt til eftermiddagsgæster eller som dessert efter en god middag.
Bemærk
Køletid, lemoncurd: 30 minutter (eller mere).
Ingredienser
Sådan gør du
Skær det kolde smør i tern.
Varm citronsaft, æg og sukker forsigtigt op i en tykbundet gryde, mens du pisker. Det må endelig ikke koge. Pisk godt i et par minutter.
Tilsæt koldt smør lidt ad gangen, og pisk, til det tykner. Det tager lidt tid.
Tilsæt citronskal, når lemoncurden har konsistens som en tyk, blød creme. Hæld lemoncurden igennem en si, og stil den på køl i ca. 30 minutter.
Pisk flødeost, cremefraiche, citronsaft, vaniljepasta, flormelis og citronskal sammen til en glat creme.
Pisk fløde til blødt skum, og vend det forsigtigt i flødeostecremen.
Fyld citroncreme i en sprøjtepose med rund tylle (eller i en frysepose, som du senere klipper hul i). Læg cremen på køl.
Smelt sukkeret på en pande ved middelvarme, og lad det blive lysebrunt.
Tilsæt mandler og hasselnødder, og vend dem hurtigt rundt i det smeltede sukker.
Hæld de karamelliserede nødder ud på et stykke bagepapir. Afkøl, og hak dem med en skarp kniv.
Knus kiksene. Der må gerne være både helt fine og lidt større stykker i. Fordel kiksene i 6 glas.
Sprøjt citroncremen i de 6 glas, og fordel lemoncurd ovenpå. Pynt med hakket nøddekrokant, og servér straks.
Tip!
Skyd evt. genvej ved at bruge en købt lemoncurd i stedet for at lave den selv.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk