Choux au craquelin med citroncreme
24. februar 2022
af
Louisa Lorang.
Foto: Columbus Leth
De franske vandbakkelser med småkagedej på toppen får et fint krakeleret udseende, deraf navnet. Her fyldes de med en frisk og sød citroncreme.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør sukker og mel sammen i en skål. Skær smørret i mindre stykker, og smuldr dem i melblandingen. Saml dejen, og rul den ud mellem 2 stykker bagepapir til ca. 3 mm's tykkelse. Læg dejen i fryseren i en halv times tid.
Tag dejen ud af fryseren, når den er helt stiv. Tryk 12 cirkler på ca. 5 cm i diameter ud af dejen – brug en udstikker eller et glas. Sæt kiksene på køl indtil brug.
Tænd ovnen på 225° varmluft. Varm vand, sukker, salt og smør i en gryde, til smørret er smeltet. Hæld mel i gryden, og rør det hele godt sammen i et par minutter over varmen.
Pisk æggene let sammen i en skål. Hæld dem i gryden lidt ad gangen, imens du pisker. Pisk, til massen er blank. Fyld massen i en sprøjtepose.
Sprøjt 12 toppe af massen ud på bagepapir på en bageplade. Lad der være god plads imellem, da de hæver meget. Læg forsigtigt en cirkel kiksedej på hver vandbakkelsestop.
Sæt pladen i ovnen. Skru ned til 200°, og bag kagerne i 20-25 minutter, til de er luftige og krakelerede på toppen – åben ikke ovndøren imens. Afkøl kagerne helt på en bagerist.
Pisk fløden til blødt skum med en elpisker i en skål. Vend lemoncurd i skummet, og smag til med fintrevet citronskal, citronsaft og flormelis. Fyld citroncremen i en sprøjtepose (evt. med stjernetylle).
Lav forsigtigt et lille hul i kagerne, og fyld dem med citroncremen. Pynt dem med lidt smeltet chokolade, og servér straks.
Tip!
Åbn ikke ovnen i tilberedningstiden, da vandbakkelserne kan risikere at falde sammen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk