Chokoladetærte med kokos, flødeskum og kirsebær
26. oktober 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Denne chokoladetærte er rig og intens i smagen, og kombinationen af kokosbund, flødeskum og kirsebær gør hver bid knasende og saftig. Den har det hele og er ualmindeligt svær at modstå.
Bemærk
Afkøling: I alt 3 timer.
Ingredienser
Udstyr
en tærteform, 24 cm i diameter
Sådan gør du
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland hvedemel, kokosmel, sukker, vaniljekorn, kakao og salt i en skål. Smelt smørret, og rør det i melblandingen, så du får en sammenhængende dej.
Fordel kokosdejen i en smurt tærteform, og tryk den jævnt ud i bunden af formen og op ad formens kanter. Sæt kokosbunden i køleskabet i 1 time.
Varm ovnen op til 190°. Bag kokosbunden i ovnen i 10 minutter. Lav chokoladefyldet imens.
Hak chokoladen groft. Smelt forsigtigt chokolade og smør sammen i en lille gryde ved lav varme.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg, brun farin, vaniljekorn og salt sammen til en luftig masse med en elpisker i ca. 2 minutter.
Hæld langsomt den smeltede chokoladeblanding i æggemassen under omrøring, og rør det sammen til en ensartet dej med en ske. Rør mandelmel og Amaretto i dejen til sidst.
Skru ovntemperaturen ned til 180°. Skyl, halvér og udsten kirsebærrene. Fordel chokoladefyldet i den forbagte kokosbund. Fordel kirsebærrene ovenpå, og tryk dem let ned i dejen. Bag chokoladetærten i ovnen i 25 minutter. Stil den til afkøling på en rist, og sæt herefter tærten i køleskabet i mindst 2 timer.
Pisk fløden til blødt skum. Top tærten med flødeskum, og pynt med kokosflager og høvlet mørk chokolade.
Skyl, halvér og udsten ca. halvdelen af kirsebærrene, og lad resten være hele. Fordel de halve og hele kirsebær oven på tærten, og servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk