Chokoladetærte med karamel
3. maj 2021
af
Mai Knauer.
Foto: Columbus Leth
Sprød mørdejsbund, sød karamel og et tykt lag chokolade. Den her chokoladetærte er alle dessertelskeres drøm.
Bemærk
Køletid: Mindst 5 timer i alt.
Ingredienser
Sådan gør du
Bland mel, kakao, flormelis og kornene fra vaniljestangen i en foodprocessor. Skær smørret i tern, og blend smørret med de tørre ingredienser, til dejen smuldrer.
Tilsæt æggeblommerne, og blend dejen. Hæld vandet i blenderen, og blend hurtigt dejen. Saml dejen til en kugle.
Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.
Tænd ovnen på 180°. Smør en rund tærteform, ca. 25 cm i diameter, og beklæd bunden med bagepapir.
Rul dejen ud med en kagerulle mellem 2 stykker bagepapir. Beklæd tærteformen med dejen.
Prik bunden af tærtedejen med en gaffel. Læg stanniol over dejen, og fyld formen med bønner.
Bag tærtebunden i ovnen i 10 minutter. Fjern stanniol og bønner, og bag bunden i yderligere 10 minutter. Lad bunden køle af på en bagerist.
Bring karamelfudge og fløde langsomt i kog i en gryde, og rør rundt, til karamellerne er smeltet. Tilsæt salt. Hæld den flydende karamel over tærtebunden, og sæt den på køl i mindst 2 timer.
Hak chokoladen fint. Varm fløden op i en tykbundet gryde. Hæld chokoladen i lidt ad gangen, imens du rører rundt, til chokoladen er helt opløst.
Hæld chokoldecremen over karamellaget af tærten, og sæt formen tilbage i køleskabet i mindst 2 timer. Pynt tærten med salt før servering.
Tip!
Udskifter du den mørke chokolade med mælkechokolade, får tærten en mere mild smag, der også er lækker.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk