Chokoladetærte med hindbær og stjernerdrys

24. maj 2022 af .

Foto: Betina Hastoft

Den sprøde mørdejstærte er fyldt med fløjlsblød mælkechokoladeganache, der smelter på tungen. En god chokolade løfter tærten til himmelske højder.

Bemærk
Hviletid, mørdej: I alt 1½ time Afkøling: Mindst 4 timer

Ingredienser

Udstyr

1 tærteform med løs bund, 20 cm i diameter

Sådan gør du

Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab kornene ud. Rør dem sammen med det bløde smør, flormelis og salt i en skål. Rør æggeblommen i. Tilsæt mandelmel og hvedemel, og saml dejen uden at ælte for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord, og læg tærtedejen i formen. Tryk dejen på plads i formen, og trim kanten, så den bliver helt skarp. Gem resten af dejen på køl. Prik tærtebunden med en gaffel, og sæt den i fryseren i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175°. Tag tærtebunden ud af fryseren, og sæt den direkte ind i den varme ovn. Bag bunden i ca. 20 minutter, til den er let gylden og gennembagt.
Rul resten af mørdejen ud på et meldrysset bord, og stik den ud i stjerner i forskellige størrelser. Fordel stjernerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 7-8 minutter, til de er let gyldne. Afkøl tærtebunden og mørdejsstjernerne helt på en bagerist.
Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Hæld fløde, kaffepulver og glukosesirup i en gryde, og varm det op til kogepunktet. Rør i fløden, så kaffepulveret bliver opløst.
Hæld den varme flødeblanding over chokoladen i skålen, og rør rundt i cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til chokoladen smelter, og ganachen bliver flot blank. Fyld ganachen i tærtebunden, og sæt den på køl i mindst 4 timer.
Anret tærten på et fad, og pynt den med friske hindbær og mørdejsstjerner. Drys med lidt flagesalt, og servér straks.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar