Chokoladesandkage med stjernesurprise
Overraskelsen er stor, når du skærer den lyse sandkage i skiver, og den mørke stjernesandkage kommer til syne i midten. Men bare rolig, metoden er meget enkel!

31-60 min.
(0)
25. januar 2019 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Colombus Leth
Bemærk:Bagetid: I alt 1½ time.
Ingredienser
personer
Mørk chokoladesandkage
- vaniljestænger
- ½
- æg
- 4
- sukker
- 140 g
- mørk chokolade
- 140 g
- smør
- 140 g
- hvedemel
- 125 g
- salt
- 1 knsp.
Hvid chokoladesandkage
- vaniljestænger
- ½
- æg
- 4
- sukker
- 140 g
- hvid chokolade
- 140 g
- smør
- 140 g
- hvedemel
- 125 g
- salt
- 1 knsp.
Chokoladecreme
- mørk chokolade
- 75 g
- piskefløde
- ¾ dl
- spiseligt guldstøv
Udstyr
- 1 aflang bageform, 25 x 12 cm
- 1 lille stjerneudstikker, 4 cm
Sådan gør du
Mørk chokoladesandkage
Tænd ovnen på 180°. Beklæd bageformen med bagepapir. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen til en lys og luftig masse med en elpisker.
Hak den mørke chokolade groft. Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad ved lav varme. Rør chokolademassen sammen med æggemassen, og vend mel og salt i.
Fordel chokoladedejen i formen, og bag den i ovnen i ca. 45 minutter, til den er gennembagt.
Skær den mørke chokoladesandkage i skiver på 2 cm’s tykkelse. Udstik en stjerne i hver skive kage. Læg dem til side, og gem alle kageresterne til andet formål.
Hvid chokoladekage
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker og vaniljekorn til en lys og luftig masse med en elpisker.
Hak den hvide chokolade groft. Smelt chokolade og smør sammen i en skål over vandbad ved lav varme. Rør chokolademassen sammen med æggemassen, og vend mel og salt i.
Brug den samme aflange bageform, som du bagte den mørke chokoladesandkage i, og beklæd igen formen med bagepapir. Fordel ca. ¼ af den hvide dej i bunden af formen. Stil de mørke sandkagestjerner tæt sammen på højkant i en lang række oven i den hvide dej. Hæld resten af den hvide dej ovenpå, så stjernerne dækkes helt.
Bag kagen i ovnen i 45 minutter, til den er gennembagt. Sæt formen på en rist, og lad kagen køle af, før du tager den ud af formen.
Chokoladecreme
Hak mørk chokolade, og lad den smelte i en varmefast skål over vandbad sammen med fløde. Rør det godt sammen med en ske, til cremen er glat, og smør den på kagen. Pynt evt. med spiseligt guldstøv.
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner
Se også: Klassisk opskrift på sandkage