Chokoladeroulade med blød chokoladecreme
Roulade rimer på barndom, og denne chokoladeroulade med en let og luftig kakaobund, der snor sig om en blød og lækker chokoladecreme, som smelter på tungen, er ingen undtagelse.

31-60 min.
(2)
31. maj 2018 af Maja Ambeck VaseFoto: Maja Ambeck Vase
Bemærk:Hviletid, creme: Natten over. Hviletid, roulade: 1 time.
Ingredienser
personer
Chokoladecremeux
- husblas
- ½ blade
- mælkechokolade (gerne Jivara 40 % fra Valrhona)
- 120 g
- æggeblommer
- 2
- sukker
- 15 g
- piskefløde
- 80 ml
- sødmælk
- 80 ml
Rouladebund
- æg
- 3
- rørsukker
- 150 g
- hvedemel
- 50 g
- rent kakaopulver
- 20 g
- bagepulver
- 1 tsk.
Pynt
- spiseligt hindbærstøv eller solbærstøv
- 2 tsk.
Sådan gør du
Chokoladecremeux
Udblød husblassen i koldt vand. Hak chokoladen fint, og kom den i en skål. Pisk æggeblommer og sukker let sammen i en anden skål.
Varm fløde og mælk op til lige under kogepunktet i en lille gryde, og pisk det i æggeblommerne. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den op til 83 grader under konstant omrøring. Tag straks gryden af varmen, og sigt cremen.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme creme.
Hæld cremen over chokoladen, og rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til cremeuxen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend cremeuxen, og kom den i køleskabet natten over.
Rouladebund
Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt i en skål. Sigt hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen i en anden skål, og vend det i æggesnapsen.
Smør dejen ud i et jævnt lag, til den er ca. 1 cm tyk, på en bageplade med bagepapir, og bag rouladebunden i ovnen ved 210° i 8-10 minutter.
Drys et tyndt lag sukker ud over bunden, og læg et stykke bagepapir ovenpå. Vend bunden på hovedet, og træk forsigtigt bagepapiret af undersiden. Lad bunden køle af i et par minutter.
Udrulning af rouladebund
Smør et tyndt, jævnt lag chokoladecremeux ud på bunden med en paletkniv. Rul forsigtigt rouladen stramt sammen på den lange led, og lad den sidde i spænd i bagepapiret, når den er færdigrullet. Lad rouladen hvile i køleskabet i minimum 1 time.
Pynt
Sigt frysetørret bærstøv ud over rouladen lige inden servering.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner