Chokoladeroulade med Baileyscreme
30. januar 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Kombinationen af mælkechokolade og Baileys er genial og bliver uden tvivl et hit på jule- eller adventskagebordet. Rouladen holder sig frisk og lækker i køleskabet i 2-3 dage.
Bemærk
Hviletid: Mindst 7 timer.
Ingredienser
Udstyr
1 sprøjtepose med tylle
Sådan gør du
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Hak chokoladen, og læg den i en skål. Varm fløde og Baileys op i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld den varme flødeblanding over chokoladen, og rør rundt, til chokoladen er smeltet helt ud i fløden. Vrid husblassen fri for vand, og opløs den i den varme Baileyscreme under omrøring. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den på køl i mindst 6 timer.
Tænd ovnen på 160° varmluft. Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen i en skål med en elpisker, til det er lyst og meget luftigt. Det tager mindst 5 minutter. Bland mel, kakao, bagepulver og salt, og sigt det i dejen. Vend det let sammen med en dejskraber, til dejen er jævn og ensartet.
Læg bagepapir på en bageplade, og smør dejen jævnt ud på papiret til en stor firkant. Bag rouladebunden i ovnen i 10-12 minutter, til den er gennembagt. Lad bunden køle af i 5 minutter.
Drys et tyndt lag sukker over bunden, og læg et nyt stykke bagepapir ovenpå. Vend bunden på hovedet, og træk forsigtigt bagepapiret af undersiden.
Tag den kolde Baileyscreme ud fra køl, og pisk den til fast skum med en elpisker.
Smør det meste af Baileyscremen ud på bunden med en paletkniv, men gem lidt af cremen på køl til pynt. Rul forsigtigt bunden stramt sammen til en roulade på den lange led, og lad den sidde i spænd i bagepapiret, når den er færdigrullet. Læg rouladen på køl i 1 time.
Anret rouladen på et serveringsfad, og drys med sigtet flormelis. Fyld det sidste Baileyscreme i en sprøjtepose med tylle, og sprøjt små toppe af cremen ud på rouladen. Pynt med rød skovsyre og bronze sukkerpynt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk