Chokoladepinde til varm chokolade

1. juni 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Det er hyggeligt at sidde sammen ved fødselsdagsbordet og røre sin egen varme chokolade. Chokoladepindene er også perfekte til en picnic med varm mælk i termokanden.

Ingredienser

Sådan gør du

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Chokolade har et lavt smeltepunkt og bør derfor altid opvarmes over vandbad.
Du kan med fordel bruge et sukkertermometer for et perfekt resultat. Mørk chokolade må højst opvarmes til 60°, lys chokolade højst til 50° og hvid chokolade til 45°.
Hæld den varme chokolade op i små chokoladeforme eller i isterningeforme.
Stil formene i køleskabet i 3-4 minutter, så de lige når at sætte sig lidt.
Tag formene ud, og sæt sugerør eller pinde i. Lad dem stå på køl, til de er næsten stivnede, men stadig klæbrige.
Tag forsigtigt den støbte chokolade ud af formene, og vend dem i skumfiduser, chiliflager, lakrids eller knuste bolsjer på overfladen eller på spidsen.
Servér chokoladepindene til et glas meget varm mælk, så dine gæster kan dyppe pinden i mælken og dermed lave deres egen kop varm chokolade.

Tip!

Du kan evt. også tilsætte smag, inden chokoladen stivner. Prøv at give den 2 tsk. lakridspulver, 2 tsk. kanel, 1 tsk. chilipulver eller et drys flagesalt, så kommer der endnu mere drøn på den varme drik.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar