Chicken korma med ris
22. juni 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
En indisk klassiker lavet med kylling, varme krydderier og kokosmælk. Skru op for mængden af hvidløg og chili, hvis du ønsker retten ekstra spicy.
Bemærk
Marinering: 1 time
Ingredienser
Sådan gør du
Rør 3 spsk. olie, karry, 2 tsk. garam masala, salt og peber sammen i en stor skål. Skær kyllingekødet i tern, og vend dem sammen med marinaden. Lad kyllingen marinere på køl i mindst 1 time.
Pil løg og hvidløg. Flæk chilien, og skrab kernerne ud. Skræl ingefæren. Blend løg, hvidløg, chili, ingefær og vand sammen i en blender eller minihakker til en fin puré.
Svits puréen i olie i en dyb pande i et par minutter. Tilsæt 1 spsk. garam masala, og steg videre i 1 minut. Tilsæt tomatpuré, kokosmælk og bouillonterning, og bring saucen i kog.
Læg kyllingeternene ned i saucen, skru ned til middel varme, og lad saucen småkoge i 15 minutter, til kyllingen er gennemtilberedt. Smag saucen til med salt og peber.
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Rist mandelflagerne let gyldne på en varm og tør pande. Skyl og hak mynten groft.
Servér chicken korma med kogte ris, og drys med mandelflager og mynte. Servér yoghurten i en skål til at dryppe over retten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk