Chiagrød med kokosmælk - basisopskrift

29. november 2021 af .

Foto: Martin Tanggaard

Cremet chiagrød med kokosmælk og knasende topping. Den kolde grød med chiafrø er nem at bikse sammen, mætter længe og smager dejligt! Her får du vores basisopskrift.

Bemærk
Trækketid: 12 timer

Ingredienser

Sådan gør du

Blend kokosmælk og chiafrø kort sammen.
Vend hytteost i blandingen, og sæt den på køl i 12 timer.
Del granatæblet, og pil granatæblekernerne ud.
Skær mango i tern, og hak nødderne.
Drys topping over chiagrøden, og servér den.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til opskriften på chiagrød:

Chiagrød er en cremet grød, der laves af chiafrø og en form for væske, som blandes sammen om aftenen og stilles i køleskabet over natten. Næste morgen kan du nyde grøden kold toppet med frisk frugt, nødder, kokosflager, kompot eller chokoladestykker.

Hvor lang tid skal chiafrø trække?

I de fleste opskrifter på chiagrød står der angivet, at den skal trække i køleskabet natten over. Men hvis du pludselig får en akut opstået trang til den cremede og lækre grød, behøver du ikke vente så længe. 

Er chiagrød sundt?

Der er mange sundhedsmæssige fordele ved at spise chiagrød. De små birkeslignende chiafrø indeholder nemlig masser af vitaminer og mineraler, og så har de et højt indhold af kostfibre og omega 3. Når du laver grøden på kokosmælk, får den en forholdsvis høj fedtprocent, så hvis du gerne vil spare en smule på fedtet, kan du prøve at skifte kokosmælken ud med skummetmælk eller et andet fedtfattigt alternativ. Husk dog på, at grøden holder dig mæt længe, så måske er kalorierne meget godt givet ud.

Hvor mange kalorier er der i chiagrød?

Mængden af kalorier i din chiagrød afhænger af, hvilken væske du foretrækker at bruge. Almindelig kokosmælk er med sine 208 kalorier per 100 g det mest kalorieholdige valg, men bruger du lightversionen som i opskriften her, sparer du en del kalorier. 

Her kan du se, hvor mange kalorier en portion chiagrød indeholder med forskellige typer af væske:

Kokosmælk: 401 kcal
Kokosmælk light: 253 kcal
Mandelmælk: 240 kcal
Havremælk: 250 kcal
Skummetmælk: 224 kcal
Vand: 190 kcal 

Hvor lang tid skal chiafrø trække?

I de fleste opskrifter skal blandingen trække i køleskabet natten over. Men hvis du pludselig får en akut opstået trang til den cremede og lækre grød, behøver du ikke vente så længe. Vend chiafrøene i væsken, og rør i blandingen ca. en gang i minuttet. Efter 20-30 minutter er grøden spiseklar! Måske får du brug for at tilføje lidt flere chiafrø end angivet i opskriften, da de ikke har lige så lang tid til at suge væsken til sig. 

Hvor lang tid kan chiagrød holde sig?

Du kan sagtens lave en større portion chiagrød og lade den stå i køleskabet. Hvor længe grøden kan holde afhænger lidt af, hvilken væske du bruger. Hvis grøden er lavet på plantemælk, holder den sig typisk i 3-4 dage på køl.

Hvad kan jeg bruge i stedet for kokosmælk?

Du kan lave din chiagrød på mange forskellige former for væske. Prøv f.eks. at røre chiafrøene med juice, mandelmælk, havremælk, rismælk eller almindelig komælk. Du kan også supplere med yoghurt, hytteost eller skyr, så grøden mætter længere og bliver en smule mere cremet.

Hvor meget vand suger chiafrø?

Chiafrø binder over ti gange deres vægt i væske, men bevarer samtidig deres knasende ydre. Netop derfor er frøene så gode, når grøden skal have en geléagtig konsistens. Du kan altid tilføje flere chiafrø eller mere væske, hvis konsistensen ikke bliver helt, som du foretrækker.

FLERE TIPS OG TRICKS TIL CHIAGRØD? SE HER:

  • Prøv at blande en smule vaniljesukker eller -pulver i grøden. Så får den en skøn, sød smag.
  • Hvis du foretrækker en mere syrlig smag, kan du tilføje revet citron- eller appelsinskal. 
  • Skal chiagrøden have lidt mere bid, kan du vende en håndfuld hakkede mandler i grøden lige inden servering.
  • Prøv at anrette chiagrøden i høje glas med lag af skiftevis grød og smoothie. Det ser smukt ud og smager herligt - både som dessert og til morgenmaden.
  • Du kan sagtens tilføje en håndfuld havregryn og lidt mere væske. Så mætter grøden dejligt længe.

Hvis du vil inspireres til lækre toppings og andre smagskombinationer, kan du prøve opskrifterne på vores chiagrød med hindbær og poppet quinoa eller chiagrød med mango, passionsfrugt og kokos.

Powered by Froala Editor

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar