Cheesecake med limefrugt og friske bær
26. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
En skøn cheesecake med limefrugt og friske bær, der ikke skal bages, men bare nydes i fulde drag. Brug de bær, du bedst kan lide, og brug gerne mange af dem.
Bemærk
Køletid: 5 timer.
Ingredienser
Udstyr
en springform, 20 cm i diameter, eller en firkantet form, 20 x 20 cm
Sådan gør du
Knus kiksene til grov rasp, evt. i en foodprocessor. Smelt smørret, og bland det godt sammen med kiksekrummerne.
Pres kiksemassen sammen i bunden af en kageform, og glat overfladen med bagsiden af en ske. Sæt formen i køleskabet.
Læg husblas i blød i koldt vand i 5 minutter. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Riv skallen af ¼ af limefrugterne fint, og pres saften af dem alle.
Pisk flødeosten blød med flormelis og vaniljekorn. Tilsæt limeskal og -saft.
Smelt husblassen med det vand, som hænger ved, i en kasserolle ved svag varme. Hæld den let afkølede husblas i ostecremen i en tynd stråle, mens du pisker.
Pisk fløden til skum, og vend flødeskummet i ostecremen.
Fordel ostecremen oven på kiksebunden i springformen, og sæt kagen på køl i mindst 5 timer, så den bliver skærefast.
Pynt cheesecaken med skyllede friske bær og evt. lidt fintrevet limeskal lige før servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk