Cheesecake med lakrids, rabarber og jordbær
1. juni 2018
af
Carsten Kyster.
Foto: Columbus Leth
Rabarber og lakrids er gode venner i køkkenet, og denne syndige cheesecake smager skønt både som dessert og til en god kop kaffe.
Bemærk
Køletid: Mindst 4 timer.
Ingredienser
Udstyr
en firkantet bageform eller en springform, 20 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 150º. Rens rabarberne, og skær dem i små stykker. Vend dem med sukker, og fordel dem i et ovnfad med bagepapir. Bag dem i ovnen i 15-20 minutter, og afkøl.
Blend kiksene til fine krummer i en blender/foodprocessor. Bland krummerne godt med smeltet smør. Fordel massen i bunden af bageformen, og tryk den godt sammen med bagsiden af en ske, så den bliver glat og jævn.
Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 10 minutter.
Pisk flødeost, kondenseret mælk og lakridspulver sammen til en let creme.
Pres saften af citronen. Varm mælken op i en lille gryde til lige under kogepunktet. Tag husblassen op af udblødningsvandet, og smelt den i mælken. Pisk mælken i ostecremen, og pisk citronsaften i til sidst.
Hæld ostecremen over kiksebunden i formen, dæk formen med husholdningsfilm, og sæt den på køl i mindst 4 timer.
Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i halve. Top cheesecaken med rabarberkompot og jordbær.
Tip!
Ostefyldet kan tilsættes en anden smag end lakrids. Prøv fx med kornene fra en vaniljestang eller et par skefulde stærk kaffe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk