Cheesecake med lakrids og hindbær

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

Cheesecake er en sand favorit, og med god grund! Her er det hindbær, der giver ostecremen en smuk lyserød kulør, som står i køn kontrast til den karamelfarvede kiksebund.

Bemærk
Hviletid på køl: 1 time og 20 minutter.

Ingredienser

Udstyr

en springform, 20 cm i diameter

Sådan gør du

Hak nødder eller mandler groft, og brun dem langsomt på en tør pande, til de dufter.
Hæld nødder, fuldkornskiks, muscovadosukker og lakridspulver i en foodprocessor eller minihakker. Blend det hele fint. Smelt smørret i en lille gryde, og hæld det i kikseblandingen, mens du fortsat blender.
Fyld kiksemassen i den lille springform, og tryk massen godt sammen, til du har en kompakt kagebund. Lad kiksebunden sætte sig i køleskabet, mens du forbereder ostecremen.
Udblød husblassen i en stor skål koldt vand i mindst 10 minutter.
Kog hindbærrene hurtigt op, og blend dem i en blender. Sigt hindbærpuréen. Tag 1½ dl af den sigtede puré fra til gelé. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i resten af den varme hindbærpuré, mens du rører rundt.
Pisk flødeosten med skyr og flormelis, og tilsæt hindbærpuré med husblas. Hæld cremen på kiksebunden, og lad den sætte sig ca. 1 time i køleskabet.
Udblød husblassen i en stor skål koldt vand i mindst 10 minutter. Varm den 1½ dl hindbærpuré, du har taget fra, op med sukker, til sukkeret smelter. Tag husblassen op af vandet, og smelt den under omrøring i den varme puré.
Lad puréen køle af et øjeblik. Hæld den forsigtigt på ostekagen. Prøv at dreje formen lidt rundt, så geléen fordeler sig i et jævnt lag, inden den stivner.
Pynt kagen med tørrede spiselige blomster. Lad geléen stivne i køleskabet i ca. 20 minutter, inden du serverer kagen.

Tip!

Har du ikke en foodprocessor eller minihakker, kan du knuse kiksene i en pose med en kagerulle. Hak nødder eller mandler fint, og bland dem med knuste kiks, muscovadosukker og lakrids. Ælt det smeltede smør sammen med kikseblandingen. Så er kiksemassen klar til at komme i form.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar