Cheesecake med citron, Daim, karamelsauce og hindbær

30. juli 2020 af .

Foto: Betina Hastoft

Færdigkøbte kiks har de fleste stående i skabet, og de egner sig fortrinligt, når der skal cheesecake på bordet. Denne kage kan laves helt uden brug af ovn, og så smager den ualmindeligt godt med sin delikate kombination af frisk citron og sød karamel.

Bemærk
Frysetid: Mindst 4 timer

Ingredienser

Udstyr

1 springform, 20 cm i diameter
1 stykke lagkageplast

Sådan gør du

Beklæd springformen med bagepapir i bunden, og sæt lagkageplast fast rundt langs indersiden af formen. Knus kiksene til fine krummer, og smelt smørret. Rør kiksekrummer, brun farin, salt og det smeltede smør sammen i en skål.
Hæld kikseblandingen i den klargjorte form, og pres den ud i bunden af formen i et jævnt lag. Sæt kiksebunden på køl, mens du laver cheesecakefyldet.
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Varm citronsaften op i en gryde til lige under kogepunktet.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme citronsaft, til den er helt opløst. Tag gryden af varmen, og lad citronsaften køle af, til den er håndvarm.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af sukkeret. Pisk flødeost, sukker og vaniljesukker sammen i en skål med en elpisker. Pisk fløden til blødt skum i en anden skål.
Vend forsigtigt den håndvarme citronsaft i flødeosteblandingen, og vend herefter flødeskummet i ad 3 omgange, til cremen er jævn og ensartet. Hak Daim fint, og vend i cremen. Fordel flødeostecremen oven på kiksebunden, og sæt den i fryseren i mindst 4 timer, til den har sat sig og er helt kold.
Kog fløde, sirup, sukker og vaniljesukker op i en gryde ved middel varme i 2-3 minutter, til konsistensen er som tynd sauce, og smag til med flagesalt. Hæld karamelsaucen på et rent glas med låg, og lad den køle helt af.
Tag cheesecaken ud af fryseren, og befri den for springform og lagkageplast, mens den stadig er frossen – så får kagen pæne og lige kanter.
Anret kagen på et serveringsfad, og sæt den på køl i 2-3 timer, til den er tøet op. Hæld karamelsauce ud over kagen, så den løber ned ad siderne, og pynt med hindbær og grofthakket Daim.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar